Burma, Februar
Vi skriver for at fortælle, at vi har haft en fantastisk tur. Alt har klappet og alle har været på pletten som aftalt. Vi har stort set været vældig tilfredse med de guider og chauffører vi har truffet. I Yangon hvor vi mødte Andrew og i Mandalay hvor vi mødte Htaik blev vi båret på hænder og fødder og de var meget ivrige for at gøre alt så godt som muligt. Det er en god samarbejdspartner du har valgt. Det har været en positiv oplevelse at flyve - det går glat, og vi har ikke oplevet forsinkelser. Turen fra Mandalay til Bagan i bil var en fin tur for vi fik set lidt af landområderne. Vi var dog glade for at der "kun" var knap 200 km, for det meste af vejen er ren grusvej. Turen tog lidt over 5 timer.
Mange tak for en meget velorganiserede tur og dit store engagement i planlægningen af vores rejse.
E. & A. Busborg, Frederiksberg
Burma, Juni
Alt klappede! Vi plejer at rejse på egen hånd, så det var luksus at blive modtaget i lufthavnen af guide og bil - Det fungerede perfekt!
Vi var meget glade for alle guiderne. Mr. Mullers stab er vidende og veltalende folk - Det er et godt samarbejde I har der.
En af vores kufferter manglede da vi ankom til Singapore, og med guidernes hjælp fik vi den ved Inle Lake - Imponerede logistik!
Da vi ankom til Inle Lake fik vi mulighed for at bo på Paradise Hotel på selve søen - det var et helt fantastisk sted, og det vil vi helt klart vælge næste gang vi kommer!
B. Møller, Gentofte